Hvordan det hele begyndte . . . Enda

Siden barndommen har mad og madlavning været en stor del af mit liv. Mange af mine minder er tæt forbundne med - eller ligefrem består af - den mad jeg oplevede, spiste og tilberedte. Det har dog taget noget tid indtil min interesse for mad har udvidet sig til at omfatte de muligheder der ligger i at selv dyrke råvarerne.

Mine tanker omkring haver har været præget af nostalgi for alle de haver der er forsvundet fra mit liv - min mors have i Kilkenny, min mormors have i Galway, min fars og stedmors have i Randers. Det at jeg selv kunne være med til at skabe en have var ikke rigtig gået op for mig før en dag i maj måned 2005. Per og jeg sad i gården hos min kusine på Østerbro, og faldt i snak med et par der boede i karréen. De fortalte om deres nyttehave, hvor den lå henne, hvordan det hele fungerede, og det var som om der var noget der faldt på plads inde i mit hoved. Per og jeg snakkede om det hele vejen hjem, jeg søgte nyttehaver på nettet, og i løbet af et par timer havde vi fundet en forening i nærheden af Jægersborg Station. I løbet af et par dage havde vi en aftale om at besøge stedet, og i løbet af en uge var vi medlemmer i haveforeningen Skovmosen. Så stærkt gik det.

Der er gået et par år siden da, med mange forsøg, planer der aldrig er blevet til noget eller bare har kikset fælt, en omgang bestyrelsesarbejde, og glæden ved at dyrke jorden. Vi har erfaret at vi er ikke så gode til at huske som vi tror, vi glemmer hvornår vi har sået frø, hvilket vejr har givet gode afgrøder, i det hele taget hvad vi foretog os for bare et par måneder siden, så derfor denne blog.

Since my childhood, food and cooking have played a large part in my life. Many of my memories are directly connected to food that I have cooked or eaten. It is only relatively recently, however, that I have made the connection between cooking and growing the ingredients myself.

My thoughts of gardens and gardening contain a large element of nostalgia for the gardens that have disappeared from my life - my mother's garden in Kilkenny, my granny's garden in Galway, my father's and stepmother's garden in Randers. It took a chance meeting in May 2005 for me to realise that I too could garden. Per and I were in the courtyard at my cousin's flat, and struck up a conversation with a neighbouring couple. They talked about their allotment, where it was and how it worked - it was like my mind made a connection that it hadn't thought of until then. Per and I talked about it all the way home, I googled allotments, and after a short search we found an allotment association near Jægersborg, just outside Copenhagen. In a couple of days we were out there giving the place a once-over, and after a week we had signed our contract, and were member of Skovmosen allotment association.

It's been a few years since then, with a lot of trial and error, projects that never saw the light of day, frustration and enjoyment, a tour of duty on the committee, and the joy of gardening. We have come to realise that we aren't nearly as good at remembering things as we thought, we forget what we planted, what we did right, what we did wrong, even what we did just a couple of months ago, so we decided to start this blog.